Foto af Evani Vilhelm Lorentzen og familie. Udlånt af familien. © All rights reserved

Find dine rødder!

Har du slægtninge, der har boet i København mellem 1890 og 1923? Så har du gode muligheder for at finde dem i Politiets registerblade. For på den tid fungerede politiet som vore dages Folkeregister. Derfor kan du i registerbladene finde oplysninger om, hvor og hvornår dine københavnske slægtninge er født, hvad de har levet af, hvor de har boet – og måske andet. Prøv selv!

 

Søg i databasen

 

More Info

Leksikon over kendte personer

Mange kendte personer kan findes i Politiets registerblade fra 1890-1923. Nedenfor kan du se en oversigt over nogle af de mest kendte personer inden for kunst, kultur og erhverv, der har boet i København,

 

Du kan læse mere om de udvalgte personer på Wikipedia ved at klikke på deres navne

 

Politikere

Erhvervsledere

Videnskab og teknik  

 

Skuespillere


Betty Anna Maria Nansen
(1873-1943), skuespillerinde, instruktør og teaterchef. Debuterer i 1893 på Casinoteatret og er efterfølgende tilknyttet Det Kgl. Teater, Dagmarteatret og Folketeatret, hvor hun er meddirektør fra 1903-05. I 1917 overtager hun Alexandrateatret på Frederiksberg, som hun opkalder efter sig selv.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad, 3. Registerblad, 4. Registerblad

Ida Marguerite Stenberg Jensen Viby (1909-2001), sangerinde og skuespillerinde. Som 14-årig får hun sit første engagement som danser og medvirker i 1920’erne i en række stumfilm. Den største succes får hun med talefilmen Skal vi vædde en Million (1932), hvor hun synger Titte til hinanden. Hun bliver gift 5 gange og er mor til skuespillerinden Susse Vold (f. 1938).

Se Registerblad

Osvald Helmuth Herbert Pedersen (1894-1966), skuespiller og visesanger. Han får sit gennembrud i 1929 med revyvisen Ølhunden glammer og er i 1935 medstifter af Cirkusrevyen. Han er især kendt for viserne Dit hjerte er i fare Andresen, Herlig en sommernat samt 100 mand og en bajer. Han er far til skuespilleren Frits Helmuth.

Se Registerblad

Arthur Jensen (1897-1981), skuespiller. Debuterer fra Det Kgl. Teaters elevskole i 1923. Han medvirker i sin lange karriere i omkring 40 film, men er særligt kendt for sine roller som viceværten Meyer i tv-serien Huset på Christianshavn og som hr. Schwann i Matador.

Se Registerblad

Børge Marius Rosenbaum (1909-2000), pianist og entertainer, kendt under navnet Victor Borge. Uddannet klassisk pianist fra Det Kgl. Musikkonservatorium. Han begynder sin karriere som komiker og medvirker i enkelte spillefilm. I 1940 rejser han pga. frygt for jødeforfølgelser til New York, hvor han får international succes.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad

 

Forfattere

 

Bertha Amalie Alver (1846-1905), norsk/dansk naturalistisk forfatterinde, kendt under navnet Amalie Skram. Hun skildrer især kvindens svage stilling i ægteskabet og mænds umoral. I 1884 gifter hun sig med Erik Skram og flytter til København. Hun er blandt andet forfatter til Forraadt (1892), Agnete (1893) og På St. Jørgen (1895).

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad

Herman Joachim Bang (1857-1912), kritiker, forfatter og journalist. Debuterer med essay-samlingen Realisme og Realister i 1879. Bang er især kendt for sin impressionistiske skrivestil. Blandt hans mest kendte værker hører Ved Vejen, Stuk og Tine.

Se Registerblad 

Emmarenze Henriette Margrethe Halkier (1852-1921), forfatterinde og dramatiker, kendt under navnet Emma Gad. Debuterer som dramatiker på Det Kgl. Teater i 1886, men er mest berømt for etikettebogen Takt og Tone (1918). Hun er i 1898 medstifter af Hegnet, som er den første fagorganisering af kvinder på kontor. I 1905 modtager hun Fortjenstmedaljen af guld.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad

Georg Morris Cohen Brandes (1842-1927), kritiker og litterat. Debuterer med værket Dualismen i vor nyeste Philosophie i 1866. Han regnes for at være teoretikeren bag det moderne gennembrud, der indledes med Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (1871). Han betragtes som en betydelig inspirationskilde til den senere kulturradikalisme.

Se Registerblad

 

Henrik Pontoppidan (1857-1943), forfatter. Påbegynder uddannelsen til ingeniør, men springer fra studiet før den endelige eksamen i 1879. Han debuterer efterfølgende som forfatter med værket Stækkede Vinge (1881). Blandt hans vigtigste værker tæller Det forjættede Land, De Dødes Rige samt hans hovedværk Lykke-Per. Han modtager Nobelprisen i litteratur i 1917. 

Se Registerblad


Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846-1908), digter og kunstmaler. Uddanner sig fra 1865 på Kunstakademiet som marinemaler. I sin karriere som forfatter udgiver han over 60 bøger og teaterstykker, blandt andet Der var engang (1887). Drachmann betragtes som en af de ledende kunstnere inden for det moderne gennembrud.

Se Registerblad

 

Kunstnere

 

Arne Emil Jacobsen (1902-1971), arkitekt og designer. Han får sit gennembrud som arkitekt i konkurrencen om fremtidens hus i 1929. Jacobsen er med til at indføre modernismen i Danmark og opnår tidligt stor international anerkendelse. Han kendes især for designstolene Ægget, Svanen og Myren og har desuden tegnet SAS Royal Hotel og Nationalbanken i København.

Se Registerblad

Georg Arthur Jensen (1866-1935), sølvsmed og designer. Uddannet billedhugger fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1892. Fra 1898 er han ansat på Bing og Grøndahls porcelænsfabrik og grundlægger i 1904 en sølvsmedje i Bredgade. I 1912 åbner han sin første Georg Jensen-butik.

Se Registerblad

Peder Severin Krøyer (1851-1909), maler. Krøyer tilhører kredsen af berømte Skagensmalere. Blandt hans kendte værker kan nævnes Hip, Hip, Hurra!, Sommeraften ved Skagen Sønderstrand og Skt. Hansblus på Skagens Strand. Han gifter sig i 1989 med Marie Triepcke, men de bliver separeret i 1905. Krøyer kæmper resten af sit liv med sindssyge og dør på Skagen i 1909.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad

Edvard Christian Johannes Eriksen (1876-1959), billedhugger. Uddannet på Kunstakademiet i 1899, hvor han underviser fra 1908-19. Han er især berømt for sin bronzestatue af Den Lille Havfrue (1913). Blandt hans andre kendte værker kan nævnes de allegoriske marmorfigurer til Christian 9.’s og dronning Louises sarkofager i Roskilde Domkirke.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad

Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958), maler, billedhugger og arkitekt. Uddannet fra det Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1885. Han er blandt de ledende kunstnere bag det moderne gennembrud og er medstifter af Den Frie Udstilling i 1891. Han dør i Cannes i 1958.

Se Registerblad 

 

Politikere

 

Jacob Brønnum Scavenius Estrup (1825-1913), konseilspræsident fra 1875-1894. Estrup er oprindeligt uddannet landmåler. Politisk er han højremand og modstander af almindelig valgret og parlamentarisme. Estrups regeringstid kaldes provisorietiden, idet han styrer landet ved hjælp af provisoriske love.

Se Registerblad

Thorvald August Marinus Stauning (1873-1942), statsminister fra 1924-26 og 1929-42. Udlært cigarsorterer i 1892. Valgt ind i Folketinget i 1906 og fra 1910 leder af Socialdemokratisk Forbund. Formand for Københavns Borgerrepræsentation fra 1919-1924. Som statsminister udnævner han i 1924 landets første kvindelige minister, undervisningsminister Nina Bang.

Se Registerblad

 

Nina Bang (1866-1928), politiker. Hun bliver Danmarks første kvindelige minister i 1924, hvor hun er undervisningsminister i Stauning-regeringen (1924-26). Fra 1913-1918 socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Nina Bang er begravet på Bispebjerg Kirkegaard.
Se 1. Registerblad2. Registerblad3. Registerblad

Erik Julius Christian Scavenius (1877-1962), statsminister 1942-1943. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1901. I 1909 udnævnt til udenrigsminister i den radikale mindretalsregering. Fra 1918 medlem af Landstinget og fra 1922-24 formand for Det Radikale Venstre. Forlader i august1943 statsministerposten, da regeringen går af efter tyskernes indførelse af undtagelsestilstand.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad, 3. Registerblad

Wilhelm Buhl (1881-1954), statsminister 1942 og 1945. Uddannet jurist og fra 1924 skattedirektør i København. Socialdemokrat, medlem af Landstinget fra 1932 og af Folketinget fra 1939-1953. Fra 1937-1942 finansminister og efter Staunings død i 1942 statsminister, men fratræder samme år efter tysk pres. Han bliver statsminister i befrielsesregeringen i 1945.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad, 3. Registerblad 

Peter Adler Alberti (1851-1932), justitsminister fra 1901-08. Uddannet cand.jur. i 1873 og højesteretssagfører i 1881. Formand i Den sjællandske Bondestands Sparekasse i 1890. Tilslutter sig Venstrereformpartiet og bliver justitsminister ved systemskiftet i 1901. I 1908 melder han sig selv til politiet for bedrageri i millionklasse. I 1910 idømmes han otte års tugthus.

Se Registerblad

 

Henry Grünbaum (1911-2006) var en dansk socialdemokratisk politiker, medlem af folketinget fra 1966-81 og minister i flere regeringer, nemlig økonomiminister og minister for nordiske anliggender (1964-65), finansminister (1965-68 og 1971-73. Han var desuden statsrevisor 1976-82. Bror til Israel Grunbaum

Se registerblad

 

Israel Grünbaumkaldet Isi (1908 - 1989) var en dansk økonom, embedsmand, modstandsmand, forfatter og kommunistisk politiker. Israel var i perioden 1946 - 1955 medlem af Københavns Borgerrepræsentation for DKP. Bror til Henry Grünbaum.

Se registerblad

 

Erhvervsledere

 

Arnold Peter Møller (1876-1965), grosserer og skibsreder. Han uddannes inden for handel og shipping og får allerede som 20-årig en ledende stilling i rederiet C. K. Hansen. Møller tegner sammen med sin far aktier i familierederiet og danner dermed grundstenen til udviklingen af A.P. Møller - Mærsk. Sønnen Arnold Mærsk viderefører efter A.P. Møllers død virksomheden med stor dygtighed.

Se Registerblad

Sophus August Falck (1864-1926), stifter af Falcks Redningskorps. Uddannet bøssemager og smed fra Den Kgl. Geværfabrik. Rejser i 1885 til USA, hvor han inspireres til oprettelsen af et dansk redningskorps. Stifter i 1906 Københavns og Frederiksbergs Redningskorps A/S. Fra 1919 oprettes filialer over hele Danmark. Han bliver i 1923 udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad

Elias Christian Thorvald Krak (1830-1908), grundlægger af Kraks Forlag. Uddannet i militæret, men arbejder fra 1858 som stadskonduktør i København. Han får i 1862 eneret på udgivelsen af Københavns Vejviser og grundlægger herefter Kraks forlagsvirksomhed. I 1905 dækker Kraks vejviser hele Danmark. Han udnævnes i 1868 Ridder af Dannebrog og i 1887 til Dannebrogsmand.

Se Registerblad

Edvard Valdemar Galle (1844-1900), chokoladefabrikant og medstifter af Galle & Jessen. Grundlægger i 1872 sammen med Hans Jessen et bolsjekogeri i Store Kongensgade. Virksomheden flytter i 1884 til Lyngbyvej. Forretningen bliver efter Galle og Jessens død videreført af sidstnævntes yngre bror, Heinrich Jessen.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad

Carl Frederik Tietgen (1829-1901), Finans - og industrimand. Uddannet inden for manufakturhandel. Indtræder i Privatbankens direktion i 1857 og er efterfølgende medstifter af en række af tidens førende industrivirksomheder og institutioner, blandt andet Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, De Danske Spritfabrikker og Kjøbenhavns Telefon-Selskab.

Se Registerblad 

 

Videnskab og teknik

 

Hans Christian Joachim Gram (13.9.1853 - 14.11.1938) bakteriolog. Studerer botanik på Københavns Universitet og læser fra 1878 til 1983 medicin. Er særlig kendt for sin opfindelse af den såkaldte gramfarvning i 1884, en metode til farvning af bakterier. Metoden opdeler bakterier i to grupper, de grampositive og de gramnegative. I 1900 bliver han professor ved Københavns Universitet. Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Se Registerblad 

 

Niels Henrik David Bohr (07.10.1885 -18.11.1962) fysiker. Er berømt for sit væsentlige bidrag til forståelsen af atomets struktur kendt under betegnelsen Bohr-modellen samt udviklingen af kvantemekanikken. I 1912 får han sin doktorgrad fra Københavns Universitet med disputatsen Studier over Metallernes Elektronteori. Han modtager Nobelprisen i fysik i 1922.

Se Registerblad

 

Inge Lehmann (13.5.1888 - 21.2.1993) seismolog og statsgeodæt. Er især kendt for sin argumentation for at jordens kerne ikke kun er flydende, men at den også består af en fast kerne som accelerer og afbøjer P-bølger. Hun udnævnes blandt andet æresdoktor ved Columbia University samt ved Københavns Universitet for sin forskning og modtager gennem tiden en lang række internationale æresbevisninger. Er begravet på Hørsholm Kirkegård.

Se Registerblad  

 

Ole Chievitz (1883 ‑ 1946) var modstandsmand under besættelsen, medlem af Danmarks Frihedsråd og overlæge for Finsensinstituttets kirurgiske afdeling og Radiumstationen samt professor ved den kliniske praktikantundervisning i kirurgi.

Se registerblad

 

Andre kendte danskere 

 

Carl Christian Hillman Jacobsen (1842-1914), brygger og kunstsamler. Uddannet brygger i Danmark og udlandet. Grundlægger eget bryggeri i 1881 (Ny Carlsberg) og stifter i 1902 Ny Carlsbergfondet til støtte for kunsten i Danmark. Han står blandt andet bag grundlæggelsen af Ny Carlsberg Glyptotek og Kunstindustrimuseet og bag opsætningen af Den Lille Havfrue på Langelinie.

Se Registerblad

 

Piet Hein (1905-1996) digter, forfatter og opfinder. Påbegynder uddannelse på den kongelige svenske kunsthøjskole og Københavns Universitet men gennemfører aldrig. Er især kendt for sine geometriske figurer: superellipsen, superellipsoiden og superægget. Hein er derudover verdenskendt for sine korte digte, Gruk.

Se 1. Registerblad, 2. Registerblad

Kristine Marie Jensen (1858-1923), kogebogsforfatter. Hun rejser som ung til København og følger et kursus i husholdning hos Natalie Zahle. I 1901 udgiver hun Frøken Jensens Kogebog, der i hendes levetid når at komme i 27 oplag. Bogen kan fortsat købes i dag.

Se Registerblad

Anna Stefanie Nanny Fryland Clausen (1900-1981), kontorist og udspringer. Hun opnår i 1920 at blive den første danske kvindelige OL-guldmedaljevinder. Guldmedaljen får hun i 10 meter tårnspring og leverer dermed også dansk svømmesports første OL-guld. I 1988 bliver hun optaget i svømmesportens Hall of Fame i USA.

Se Registerblad 

 

Kendte skandinavere 

 

Knut Hamsun (1859-1952), norsk forfatter. Hamsun er foregangsmand indenfor den europæiske prosamodernisme. I 1988 flytter han til København, hvor han i 1890 udgiver sin gennembrudsroman Sult. Han har forfattet en lang række værker og modtager i 1920 nobelprisen i litteratur for Markens Grøde (1917). Efter Anden Verdenskrig, hvor han støtter besættelsesmagten, udgiver han forsvarsskriftet Paa gjengrodde Stier (1949).
Se Registerblad

 

Hjalmar Emil Fredrik Söderberg (1869-1941), svensk forfatter. Han er især kendt for sine værker Förvillelser (1895), Doktor Glas (1905) og kvindedramaet Gertrud (1906) om kærlighedens umulige vilkår. Hjalmar Söderberg var meget inspireret af danske Georg Brandes og bosatte sig i 1917 i København, hvor han levede til sin død. Han er far til skuespillerinden Betty Søderberg og morfar til forfatterne Henrik Stangerup og Helle Stangerup.
Se Registerblad

 

Karl Kilbom (1885-1961), svensk politiker. Oprindeligt militært uddannet inden for den svenske flåde, men fik tidligt i sit liv interesse for politik. Karl Kilbom bliver fra 1924 leder af det Svenske Kommunistparti. I 1929 bortvises han dog fra partiet efter et stalinist kup, men opretter samme år sit eget parti, fra 1934 kaldet Socialistiska partiet. Han skriver frem til sin død i 1961 en række bøger og politiske skrifter. 

Se Registerblad

 

Konrad (Konni) Viktor Zilliacus (1955-1924), finsk politiker, forfatter og aktivist. Han er især kendt for sin aktive rolle i modstanden mod russificeringen af Finland i slutningen af 1800-tallet og var hovedmanden bag Grafton-affæren i 1905 , hvor dampskibet S/S John Grafton transportede våben til den finske modstandsbevægelse og russiske revolutionære og senere sprængtes i luften. Han er far til politikeren Konni Zilliacus (1894-1967).
Se Registerblad

 

Selim Gustav Adolf Palmgren (1878-1951), finsk komponist og pianist. I folkemunde døbt ”Den finske Chopin”. Han studerer på konservatoriet i Helsinki fra 1895-1899 og er kendt for både sine klaverkoncerter, sonater og operaer. Efter studier i både Berlin og Wien underviser han på konservatoriet i Helsingfors. Han gifter sig i 1910 med operasangerinden Maikki Järnefelt-Palmgren (f. Pakarinen).
Se Registerblad 1Registerblad 2


Tak til Kim Hegn Hansen for inspiration til artiklen 

Deltag og gør en forskel

Du kan gøre det lettere for slægtsforskere at finde deres københavnske slægtninge, hvis du hjælper med at indtaste oplysninger fra Politiets registerblade. Du kan gøre det, hvornår du vil, og uanset hvor du bor. Og det tager kun få minutter at komme i gang.                        

Deltag

Nyheder

lukket-for-brugeroprettelserKære interesserede bruger Vi har lukket for brugeroprettelser på Politiets registerblade, fordi det indtastningsarbejde, der er tilbage kun er for...
brugerdag-2016Brugerdag på Københavns Stadsarkiv   Fredag den 11. november kl. 10-16 i Hovedkassen - Rådhuset.   Vi inviterer alle arkivets brugere,...

 

 

Seneste nyt fra forum

Hvem er på?

Vi har 682 gæster og 4 medlemmer online

footer-logo

Københavns Stadsarkiv

Københavns Rådhus, 1599 Kbh.V
Tlf: 33 66 23 70  |  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.   |  facebook