Introduktion

Hvad er Politiets registerblade og hvorfor blev de oprettet?

Politiets registerblade er et register på løse blade, som blev ført af Københavns politi i perioden 1890 til 1923. Det dækker samtlige beboere i København over 10 år. Gifte kvinder og børn under 14 år blev påført ægtemandens/faderens kort.

Politiet havde i slutningen af 1800-tallet brug for at have et kartotek der viste hvor folk i København boede, og hvad de levede af. Der førtes i forvejen mandtalslister som blev udfyldt af de københavnske husejere to gange om året, svarende til de officielle flyttedage. Der skulle de angive hvilke personer over 10 år der boede i deres ejendom. Disse lister afleveredes til politiet, som så selv førte et navneregister til.

Det var dog ikke nok for politiet af have disse lister. I løbet af det halve år der gik mellem at listerne blev ført, kom der personer til byen på kortere eller længere ophold, ligesom flytninger også skete mellem de officielle flyttedage.

Registerbladene blev udarbejdet af politiet 1890-92, på baggrund af disse mandtalslister.
Hvert politidistrikt (politikreds) havde deres egne registerblade, der var ordnet alfabetisk efter efternavnet. Registerbladene ajourførtes på den måde, at nye registerblade oprettedes for tilflyttere, når et barn fyldte 14 år, og når en gift kvinde blev alene.

Ved flytninger mellem de forskellige politidistrikter i København, overførtes registerbladene mellem distrikterne. Når man flyttede ud af København, forblev registerbladet i den politikreds hvor den sidste adresse var. Ved tilbageflytning til København førtes bladet igen med nye adresser.

Det forventedes at politiet førte kontrol med mange forskellige ting. De fik bl.a. besked fra Københavns Forsørgelsesvæsen om at eftersøge personer der søgte at unddrage sig pligten til at betale børnebidrag, det såkaldte alimentationsbidrag. De eftersøgte også værnepligtige som enten ikke mødte op efter endt orlov, eller slet ikke meldte sig til session.

Dødsfald blev fra skifteretten oplyst til politiet. Den afdødes registerblad blev udtaget, med mindre det var en person der kunne streges ud (hustruen, børn). Ved mandens død blev kortet i nogle tilfælde videreført i hustruens navn.
Dette arkiv, de såkaldte ’Dødeblade 1893-1923’ findes på Landsarkivet og er ikke med blandt de her indtastede registerblade.

Det enkelte registerblad endte i det distrikt hvor personen boede i 1923, da politiets register afløstes af folkeregisteret.

Flådens huse i Nyboder er undtaget. Flåden havde deres egen politimyndighed, og der førte særlige husbøger over beboerne i Nyboder. De kontrollerede ind og udflytning efter et fast mønster. Disse husbøger findes i Rigsarkivet.

Hvilke oplysninger kan man finde i  registerbladene?

Navn, fødested, fødselsdata, beskæftigelse og adresser i København fra 1890-1923.
Politiet benyttede også bladene til at påføre forskellige påtegninger om personen til internt brug. Derfor forekommer der betegnelser som alfons, dagdriver og hasardspiller i rubrikken for stillingsbetegnelse. De skrev også mange andre oplysninger på der angik personen hvis navn stod på bladet. (se også  ’Hvad betyder de mange små noter som politiet har skrevet på registerbladene?’)
Stillingen som ’offentligt fruentimmer’ skrives indtil 1906, hvorefter prostitution var ulovlig.

Hvilke andre kilder kan de bruges som indgang til?

Folketællinger og Politiets Mandtalslister: Registerbladet viser i hvilken gade en person boede. Mandtalslisterne og folketællingerne har fra disse år ikke nogen alfabetisk indgang.

Kirkebøger: gaden en person bor i viser, hvilket kirkesogn i København personen på det tidspunkt hørte til.

Politiets Efterretninger: Et påtegnet ’PE + nummer +årstal’ henviser til denne trykte serie.

Københavns forsørgelsesvæsen: Ved et påtegnet Alm. vil personen ofte være at finde i Forsørgelsesvæsenets Hovedregistre. Han er så efterlyst for ikke at have betalt sine skyldige børnepenge. Kan ofte af samme grund findes i Politiets efterretninger.

Se også ’hvad betyder de mange små noter som politiet har skrevet på registerbladene?’

Hvordan er registerbladene ordnet og alfabetiseret?

Registerbladene ligger ordnet efter de 9 politidistrikter der i 1923 fandtes i København. I hver politistation er bladene ordnet efter efternavn, og med samtlige fornavne i rækkefølge bagefter. Alfabetiseringen er ikke kun fonetisk: Karlsen = Carlsen, men også harmoniserende: Jönsson = Jensen, Persson = Petersen etc.

Hvad betyder de mange små noter som politiet har skrevet på registerbladene?

Afh.  =  afhørt. Omhandler i reglen udlændinge
Al. = Alimentation.  Efterlyst fordi adresse ikke kendes af Københavns forsørgelsesvæsen. Alimentation er Børnebidrag som bliver indkrævet af derfra. Der kan evt. findes mere i Københavns forsørgelsesvæsen på Stadsarkivet.
Udtrukket =  Udflyttet af Københavns Kommune. Står altid mellem adresserne eller som den sidste adresse.
PE = Politiets efterretninger. Henviser til den trykte serie. Findes på Københavns Stadsarkiv.
Dato + Genp. + distrikt = Kan findes i forsørgelsesvæsenets trykte Hovedregistre. Distriktet er ikke politidistriktet, men fattigdistriktet. Man skal ikke nødvendigvis søge i det år der står omtalt, da en person kun står opført i dette register første gang de bliver registreret hos forsørgelsesvæsenet. Det der står på registerbladet kan være en senere problematik.

Kan man stole på de oplysninger registerbladet giver?

Kun til en vis grad. Man skal hele tiden huske på, at det var oplysninger folk selv gav, og at de betjente der førte registret kunne lave fejl. Man bør altså være vågen over for eventuelle fejl og mangler, og tjekke vigtige oplysninger i andre kilder så som kirkebøger.

Der var en tendens til at man ’pyntede’ lidt på de oplysninger man gav. En fraskilt eller forladt kone kunne blive til enke o.s.v..
Logerende og tjenestefolk var den gruppe der skiftede adresse oftest. De skulle selv melde sig på politistationen og oplyse at de flyttede og medbringe deres skudsmålsbog, soldaterbog eller lignende som dokumentation. Politiet kontrollerede også om disse ting var i orden, og om personerne var eftersøgt fra andre steder i landet.
Vanskelige efternavne blev ofte skrevet som det blev opfattet af husejeren eller betjenten. Der var en del der på den tid købte sig nye navne, og det hændte at man lod personen forblive i registret under det gamle navn, men føjede det nye til.