Politietsregisterblade.dk

...Find dine københavnske forfædre her

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Hjælp og vejledninger Indtastningsvejledning
Udskriv PDF

Indtastningsvejledning

Sådan indtaster du i politiets registerblade
Du skal være logget på for at kunne indtaste. Dette gør du fra forsiden. Hvis du har krydset af i ”Husk mig” vil du automatisk være logget på, når du går ind på siden.

Hvis du er logget ind når du bladrer igennem registerbladene er det muligt at registrere informationerne på registerbladene.

Er det pågældende registerblad allerede registret, kan du i højre side se, hvilke informationer, der er registreret. Her kan du så tilføje stillinger for personen, hvis de alle ikke er udfyldt. Ved registreringen kan du vælge at registrere én stilling, eller tilføje flere stillinger efter registreringen af personens andre oplysninger. Efter registreringen kan du vælge at fortsætte til næste uregistrerede registerblad, eller at blive på det pågældende registerblad, og registrere flere stillinger.
Ovenover registerbladet finder du en navigeringsbjælke, hvor du kan vælge hvordan du vil finde frem og tilbage i registerbladene. Du kan enten vælge at gå et antal blade frem eller tilbage, du kan gå til næste uregistrerede blad eller du kan gå til et specifikt nummereret blad på rullen. Denne funktion bruger du, hvis du vil hurtigt frem og tilbage eller finde et bestemt blad. Bladnummeret ser du sidst i navigeringsbjælken.
Du kan i fanen ”Statistik” se hvor meget der er registreret, og samtidig kan du se hvor meget du selv har registret.

Generelt
Som hovedregel skal du skrive hvad der står i et felt, men der kan forekomme undtagelser, som fx ved forkortelser. Disse undtagelser vil blive beskrevet i de følgende afsnit. Kan du ikke læse/tyde et felt skriver man et ”?”.  Har du brugt et ”?”, kan du så i bemærkningsfeltet skrive et ”?” efterfulgt af årsagen til, at du har skrevet et ”?” (fx ulæseligt). Ved at bruge et ”?”, gør du samtidig andre opmærksomme på, at noget rent faktisk er angivet og feltet ikke er tomt.

Er feltet tomt skrives ikke noget.

Dine indtastninger registreres ved at du trykker enten på knappen 'Gem og fortsæt til næste ureg. blad' eller på knappen 'Gem og tilføj stilling'. Ved at trykke på 'Gem og fortsæt til næste ureg. blad' vil dine indtastninger blive gemt og du vil automatisk blive ført til det næste uregistrerede blad, som du så kan indtaste. Ved at klikke på 'Gem og tilføj stilling'-knappen, vil dine indtastninger blive gemt, men du vil blive ved samme blad, hvor du så kan indtaste endnu en stilling. Se i øvrigt afsnittet om stilling.
Det er vigtigt at du udfylder samtlige felter.

Efternavn + Fornavn
Navne skrives, som de staves.
Hvis et navn indeholder von, der eller lign., (fx Nicolai von Haven) Skrives Haven som efternavn og Nicolai von som fornavn. 
Navne som indeholder bindestreg (Vibe-Knudsen), skrives som Vibe-Knudsen, også selvom det på registerbladet er opført som Knudsen, (fx Knudsen, Peter Vibe-).
Ved navneændring skrives det ”sidste”. I kommentarfeltet skriver du så ”navneændring”.
Kan fødenavnet afgøres skrives dette sidst i fornavnefeltet. Fx Nielsen, Inger Sofie f. Hansen.
Kan man ikke læse en del af navnet, skrives et ?. Fx Hansen, Inger Marie ? Petronelle.

Hvis der på registerbladet ikke er noget for- eller efternavn, skrives ikke noget i det respektive felt. Dersom der hverken er noget for- eller efternavn, skrives i feltet efternavn ”intet navn angivet”.
Tips: Støder du på et sådant blad, vil det i mange tilfælde være en fortsættelse af et andet blad, normalt det forgående. Hvis du konstatere dette er tilfældet, noterer du i kommentarfeltet, at bladet sandsynligt er en fortsættelse af et andet blad og navnet på denne person. Du kan så i det ”rigtige” blad lave en tilsvarende kommentar.

Fødested
Igen skal du skrive hvad der står, men i dette felt kan man støde på forskellige forkortelser for København, (Kbhvn., Kbj., Kbh., ect.. I dette tilfælde må du godt skrive København. Forskellige byer kan optræde med flere stavemåder. Her skriver du den stavemåde som bliver brugt. Fx Kerteminde, Kjerteminde og Kierteminde. Vi vil indrette databasen sådan, at en søgning på Kerteminde også vil finde de andre stavemåder.
Nogle gange optræder en person med flere fødesteder. Det kan enten være en rettelse, hvor det tidligere angivne sted er overstreget. Der kan også i nogle tilfælde være tale om en uddybning. Fx kan stedet først være angivet som Tyskland og senere angivet som Berlin. Her kan du så skrive Tyskland, Berlin. Desværre kan du også komme ud for at de to steder udelukker hinanden, fx Sverige og København. Her må du så skrive et ?.

Link til Sognelisten (som har ligget på DIS-Danmarks webside)

Fødselsdato (alder)
Her skrives dag måned og år. (12-05-1891).
Det sker, at der er angivet en alder fx 35. Man skal så finde ud af hvornår personen er født. Dette gøres ved at finde året for oprettelsen minus alderen. Dette er ofte for blade oprettet i perioden 1890-1892. Oprettelsen af bladet findes øverst. ”registerblad udfærdiget d.  ” . I disse tilfælde udfylder du kun året. Hvis du ikke kan læse en del af fødselsdatoen, fx dagen, skriver du intet her, medens du udfylder måned og år.

Er eller har været gift
Feltet udfyldes med et x, hvis der på bladet er angivet en ægtefælle.
Dette kan ske ved et navn eller en døds- eller skilsmissedato.
For kvinder som kun er angivet som enke uden andre oplysninger, udfyldes feltet ikke.
For blade hvor personen er angivet som gift udfyldes feltet.

(Livs)Stilling
I dette felt skriver du den beskæftigelse vedkommende har. Hvis der står flere stillinger angivet, hvilket der tit gør, skriver du kun en, den seneste hvis det er til at afgøre. Klik herefter på . Du vil så kunne indtaste en anden stilling. Denne gentager du for hver enkelt stilling. Når den sidste stilling er indtastet, klikker du på . Nogle gange vil du støde på at stillingen er overstreget. Her skriver du naturligvis det som ikke er overstreget som det første, men kan du afgøre hvad der står ”under” det overstreget, skriver dette som ny stilling. Grunden til dette er, at vi jo ikke altid kan afgøre om det overstreget var en fejl eller noget uaktuelt.

Du vil også støde på en del forkortelser. Her skal du skrive det, der står også selvom du godt ved hvad forkortelsen betyder. Lige som med stednavnene vil vi lave basen sådan, at en søgning på fx husassistent også vil vise husass.

Det er meningen at basen skal registrere professioner og feltet skal bruges til dette. Du vil støde på en del blade hvor der i feltet står andet end egentlige stillinger. Det er oftes det som hedder civilstandsregistreringer. Det er betegnelser som fx enke, søn/datter af, frøken , fru og lign. Disse skal derfor IKKE indtastes.
Ofte forekommer der er spørgsmålstegn i dette felt. Dette skrives heller ikke.
Optræder en person som fx tidligere, forhenværende, førhen og lign., skrives stillingen efterfulgt af komma og fhv. Fx styrmand, fhv.

Kommentarer
Dette felt er reserveret dine bemærkninger som indtaster. Det har ikke noget at gøre med bemærkningsfeltet på registerbladet. Hvis du har anvendt et spørgsmålstegn i et felt, kan du her skrive grunden. Hvis du finder en person, som har fået foretaget en navneforandring, skal du her skrive ”navneforandring”.
Det er ikke meningen du skal bruge feltet til at kommentere oplysningerne på registerbladet som sådan, fx hvis der er fejlagtige eller upræcise oplysninger på det. Hvis der som fødested er angivet Sverige og du ved at det er Malmø, skal du ikke kommentere det her. Det vil der blive mulighed for på et senere tidspunkt. 

Når bladet er registrer, forsvinder kommentar-feltet.

Fejlrapporteringer
Der findes fire muligheder for dig at fejlrapporterer til basen på.

1) Fejl i registreringen
Her klikker du hvis du konstaterer enten, at du selv har lavet en fejl eller at andre har lavet en fejl.

2) Ulæseligt billede
Her klikker du hvis billedet er overbelyst, bladet er revet, eller der på anden måde er større dele information, der er gået tabt.

3) Flere blade på et billede
Her klikker du hvis du ser, at der er et blad dækket bag et andet.

4) Ugyldigt registerblad
Her klikker du hvis du støder på et billede, der tydeligvis IKKE er et registerblad. Det drejer sig om sedler, der er brugt i forbindelse med filmningen, som fx ”omfotograferes”.

 

Indtasterlogin

Nyheder

500.000 indtastede blade!
Fredag, 20 august 2010

Vi har nu rundet en halv million indtastninger! Det er en fantastisk bedrift, som vi ikke havde regnet med skulle ske blot et halv år efter vi åbnede. Jeg har netop talt med Stadsarkiven (Kristian Bak), som sender stor ros og respekt til de mange aktive brugere. Mange hilsner fra projektgruppe og -leder ;)

Station 3 er nu på vej...
Torsdag, 19 august 2010

De første 10 ruller af station 3's i alt 39 ruller er nu lagt op. De resterende kommer i løbet af et par uger. Derefter kommer de sidste ruller fra station 6. Og så tyder afstemningen på at det bliver station 5, der følger sandsynligvis en gang i oktober. Hop direkte til station 3 her!

Mange hilsner fra Projektgruppen og ha en fantastisk tastelyst :)

Forum er åbent!
Lørdag, 14 august 2010

Kære Brugere

Vi spurgte i februar måned om I ville anvende et forum, og det var der mange der gerne ville. Derfor har vi nu oprettet et forum, hvor brugerne bl.a. kan udveksle erfaringer og tilgængeliggøre yderligere viden om personer og familier registreret i registerbladene. Det er også stedet, hvor I kan komme med ønsker om nye funktioner eller få hjælp til tydning af bestemte registerblade. Vi håber at I vil gøre brug af det ny forum, som I finder via menupunktet eller ved at klikke her. Venligst Projektgruppen


Hvem er på?

Vi har 93 gæster og 11 medlemmer online
  • Lieberkind
  • flemmingboye
  • Fleuron
  • Bella
  • gilgert
  • Erik Aabech
  • permand
  • 2900
  • Daped
  • Otto01
  • marianne