Politiets registerblade registrerede alle indbyggere i København i perioden 1890-1923, og det er derfor muligt at finde adskillige kendte danskere i registreret, både dem som var kendte i perioden, og dem som først blev kendt sidenhen.
Her ses for eksempel forfatteren Henrik Pontoppidan, som vandt Nobelprisen i litteratur i 1917:
Registerbladet er dermed en fremragende personhistorisk kilde, hvor man kan se, hvor og hvornår vedkommende blev født, og hvem de blev gift med.
Et andet eksempel er komponisten Carl Nielsen:
Her kan man se nogle af hans børn, og hvornår de blev født. Børn blev på ført faderens registerblad, når de var 10 år gamle. Man kan også se, hvor Carl Nielsen boede i denne periode.
Andre interessante danskere er fysikeren Niels Bohr, forfatteren Johannes V. Jensen, den senere statsminister Erik Scavenius og forfatteren Jeppe Aakjær.
Er man ude i at skulle finde kendte, kvindelige danskere, så skal man søge på mandens navn, hvis hun var gift. Her ses kvindesagsforkæmperen Estrid Hein på hendes mand Hjalmar Heins blad:
Estrid Hein var en af tidens førende kvindesagsforkæmpere, og hun var desuden en velanset øjenlæge, som det også ses på bladet. Derudover er det værd at bemærke parrets søn, multitalentet Piet Hein, som også står på kortet. Piet fik iøvrigt sit eget blad, da han fyldte 14 år, som alle andre børn sædvanligvis også gjorde ved den alder.
Man kan med fordel bruge politiets registerblade som kilde og reference, når man søger efter information på nettet. Men man kan selvfølgelig aldrig være sikker på, at det er den rigtige person, man har fundet i registreret. Og man vil til tider støde ind i modstridende oplysninger, som kan gøre det svært at vurdere, hvad der er fakta. Man skal derfor altid være kildekritisk, når man arbejder med både registreret og andre kilder, og såvidt muligt sørge for at understøtte sine informationer med flere kilder.
Her ses eksempelvis Vilhelm Buhl, som sandsynligvis er den Vilhelm Buhl, som senere bliver statsminister:
Hvis man krydsrefererer til wikipedia, så står der, at Vilhelm Buhls fødselsdato er 16. oktober 1881, hvilket ikke er i overensstemmelse med, hvad der står på registerbladet. De to forskellige datoer er dog påfaldende tæt på hinanden, og fødselssted, Fredericia, og at Buhl var jura-studerende, passer til gengæld helt overens. Man kan derfor sagtens formode, at det er den samme person. Dette viser, at man først og fremmest ikke kan være sikker på de informationer, man får fra en side som wikipedia, men man skal dog ikke udelukke, at der også kan være tale om en skrivefejl på registerbladet.
Et andet interessant eksempel er skuespillerinden Asta Nielsen:
Asta Nielsen blev gift med Peter Urban Gad, søn af Emma Gad, i 1912 og står derfor anført med hans efternavn på bladet. Ægteskabet blev opløst i 1918, og bladet er sandsynligvis oprettet, efter at hun flyttede fra sin tidligere mand. Det bemærkelsesværdige ved bladet er, at hvis man krydsrefererer med wikipedia eller Dansk Kvindebiografisk Leksikon på kvinfo.dk, så vil man der se, at hendes fødselsår er angivet til 1881 og ikke 1885, som det ses på bladet. Igen kan det være svært at vurdere, hvor fejlen ligger, men her kan det dog være morsomt at spekulere i, om Asta Nielsen selv fejlangivet sit fødselsår og dermed gjort sig yngre.
Asta Nielsens datter, Jesta, kan formentligt ses her. Asta offentliggjorde aldrig hvem, der var faderen til datteren. Jesta fik sig eget registerblad i 1916, hvorpå man kan se, at hun ikke umiddelbart boede sammen med sin mor på dette tidspunkt. I hvert fald ikk før Astas ægteskab med Peter Gad blev opløst. For ser man på Astas registerblad kan man se, at hun boede i Vestergade 4, da bladet blev oprettet i 1918, og samme år flyttede Jesta ind i Vestergade 2, som det ses på hendes blad.
De ovenstående eksempler er taget ud fra de tilgængelige registerblade på siden i maj 2010, og man kan derfor forvente at flere kendte danskere vil dukke op, når alle registerbladene er tilgængelige, og måske lurer der nogle interessante historier på de blade, som kun venter på at blive fundet. Men man behøver ikke være kendt for at have en interessant historie. I registerbladene ligger der utvivlsomt mange spændende historier og informationer om vores københavnske forfædre, som også kun venter på at blive fundet.
